Mentor, rådgiver og underviser
Signe Sylvester
“Alt for mange kunstnere kæmper med at skabe et arbejdsliv, de trives i. Jeg tror grundlæggende på at kunstnere, der har overskud både mentalt og økonomisk, er bedre til at skabe værker og projekter, der udfordrer status quo.”
Om Signe Sylvester
Siden 2018 har Signe Sylvester hjulpet kunstnere og kreative med at skabe et bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsliv som mentor, underviser og rådgiver. Med mere end ti års erfaring som frivillig, projektleder, kurator, underviser og formidler af kunst og kultur – samt en uddannelsesbaggrund fra Kaospiloterne og Kunsthistorie på KU – har Signe indgående indsigt i de kulturelle, økonomiske og personlige aspekter af det kunstneriske arbejde.
Som medstifter af De Kreatives Forretning er det hendes mission at skabe bedre arbejdsliv og -vilkår for kunstnere og kreative selvstændige. Hun arbejder både for at styrke den enkelte kunstners viden og kompetencer og for at skabe strukturelle og politiske forandringer gennem deltagelse i debatter, artikler og projekter på tværs af brancheorganisationer.
På det individuelle plan er Signe særligt optaget af at hjælpe kunstnere med at afklare deres drømme og forventninger til karriere, økonomi og samarbejdspartnere – for afklaring skaber mod til handling. Det afspejles i hendes sparring og rådgivning om forretningsmodeller, salg, formidling, projektledelse, kunder, samarbejdspartnere og netværk.
Signe Sylvester rådgiver på tværs af de kunstneriske fag i forretningsmodeller, prissætning, målsætning, karriervalg, netværk, partnerskaber, salg og formidling.
Book en gratis indledende samtale eller dit næste møde.