Vi skal have bedre barselsvilkår!
Vi ønsker at skabe opmærksomhed på de strukturelle udfordringer, som rammer særligt kunstnere, freelancere og selvstændige kvinder, der skal på barsel.
Derfor sendte vi i foråret 2025 et brev med opfordring til politisk handling til både Beskæftigelsesministeren, Ligestillingsministeren og Kulturministeren.
Brevet indeholder 25 vidnesbyrd fra kvinder, der har oplevet at både lovgivningen og rådgivningen på området har skabt store økonomiske udfordringer for dem i forbindelse med deres barsel.
Vi har modtaget svar på vores henvendelse, men mangler fortsat at se en reel politisk handling. Derfor fortsætter vi naturligvis med at lægge pres på politikerne igennem medier og styke samarbejdet med de øvrige faglige organisationer og forbund, der også har fokus på kunstnere og kreatives barselsvilkår.
Artikler, blogindlæg og omtale
Strukturelle udfordringer med barselsdagpenge:
Overskuddet i den selvstændiges virksomhed sidestilles med en lønmodtagers årsindtægt (hvilket ikke er retvisende)
Kombinatører kan ikke få beregnet deres barselsdagpenge på baggrund af deres samlede indtægter.
Kvinder, der føder i januar-marts, får beregnet barselsdagpenge på baggrund af et forældet regnskab.
Tidligere barsels- og sygedagpenge tæller ikke med i beregningen af barselsdagpenge.
Rådgivningen fra Udbetaling Danmark er uklar og fejlbehæftet.
Den selvstændige skal ansøge om barselsdagpenge med et spædbarn på armen.
Vær med til at skabe politisk handling
På baggrund af vidnesbyrd fra 25 kvindelige selvstændige og kunstnere har vi identificeret seks overordnede udfordringer.
De 25 vidnesbyrd er et tydeligt bevis på, at den nuværende situation både er problematisk for ligestillingen mellem mænd og kvinder og for ønsket om at få flere kvindelige selvstændige og iværksættere.
Vi indsamler fortsat vidnesbyrd for at styrke vores forståelse for problemstillingerne og øge presset på politikerne.