Kunst & Kundskab
En podcast med viden, inspiration og gode råd
til dit arbejdsliv i kunst- og kulturbranchen.
Episode 11: Funding, karriereplanlægning og omstillingsparathed
🎙️ Kunst & Kundskab præsenteres af De Kreatives Forretning.
Hvordan skaber man en bæredygtig karriere som designer, når indkomsten er uforudsigelig, projekterne skifter, og livet forandrer sig?
I denne episode møder du designeren Stine Mikkelsen, der deler sin ærlige vej ind i branchen og hvorfor en kreativ karriere også kræver strategi.
Vi taler om funding, fondsansøgninger, realistiske budgetter, handlingsplaner og modet til at justere kursen undervejs.
En samtale om at tage sit arbejdsliv alvorligt og forstå, at økonomi ikke er modsætningen til kreativ frihed, men en forudsætning for den.
Velkommen til Kunst & Kundskab - en podcast for dig, der skaber med både hjerte og hoved.
Gæst: Stine Mikkelsen
Vært og redaktør: Henriette Hellstern
Episode 10: Ærlig samtale om gallerier med Nour Fog
🎙️ Kunst & Kundskab præsenteres af De Kreatives Forretning.
I denne episode taler vi med billedkunstner Nour Fog om arbejdsvilkår i kunstbranchen og om spændet mellem forventning og virkelighed i gallerisamarbejder.
Vi dykker ned i:
– håbet om økonomisk bæredygtighed
– fordeling af indtægter og magtbalancer
– konfliktskyhed og taknemmelighedskultur
– og ønsket om større gennemsigtighed i branchen
Det er en hudløst ærlig samtale om grænser, værdi og det mod, der kræves for at stå ved sine vilkår som kunstner.
En episode til dig, der vil forstå og styrke dit arbejdsliv i mødet med kunstens kommercielle virkelighed.
Velkommen til Kunst & Kundskab - en podcast for dig, der skaber med både hjerte og hoved.
Gæst: Nour Fog
Vært: Katrine Ejby Bidstrup
Redaktør: Henriette Hellstern
Episode 9: Fællesskaber for diversitet i musikbrancen
🎙️ Kunst & Kundskab præsenteres af De Kreatives Forretning.
I denne episode kan du møde Nana Jacobi, direktør og medstifter af record label, fællesskab og koncertvirksomhed HUN SOLO.
Hør blandt andet om den kommende endagsfestival HUN SOLO EXTRAVAGANZA , udvikling af fællesskaber, alderisme og algoritmer på streamingtjenester. Nana Jacobi har arbejdet utrætteligt for en divers musik repræsentation og for at brede et mere nuanceret billede ud af livet som udøvende kvindelig musiker, mens hun selv har en imponerende karriere der bl.a indeholder optagelse af sangen "Ramadan i København" i højskolesangbogen, soundtrack til tv-serien Elvira og flere singler i rotation på P6 Beat.
Velkommen til Kunst & Kundskab - en podcast for dig, der skaber med både hjerte og hoved.
Gæst: Nana Jacobi
Vært og redaktør: Henriette Hellstern
Episode 8: Konkurrenter vs. kollegaer
🎙️ Kunst & Kundskab præsenteres af De Kreatives Forretning.
I denne episode kan du lytte kaospilot Signe Sylvester i samtale med billedkunstner Henriette Hellstern om fordelen ved at se sine potentielle konkurrenter som kollegaer.
Signe er en del af De Kreatives Forretning, og er en anerkendt rådgiver og underviser indenfor iværksætteri, branding, salg og meget mere i kulturbranchen.
Find ud af hvad Signe synes om at bruge fællesskaberne omkring sig kontruktivt og hvad man gør hvis ens omgangskreds er lille, og om hun mon har taber eller vinder sind, når hun spiller brætspil.
Vært og redaktør: Henriette Hellstern
Velkommen til Kunst & Kundskab - en podcast for dig, der skaber med både hjerte og hoved.
Episode 7: Hvorfor kunsthåndværk og design gør en forskel
🎙️ Kunst & Kundskab præsenteres af De Kreatives Forretning.
I denne episode sidder Katrine Ejby Bidstrup i værtsstolen, og taler med kunsthåndværker og smykkekunstner Christina Bizzaro.
Hør blandt andet om den gode håndværk, materialeundersøgelser, produktskabelse og formgivning samt trends, det eviggyldige kludetæppeøkonomi, og vigtigheden af at være nysgerrig og åben hele sit kunstnerliv. Få også tips til hvordan man styrker de fællesskaber der omgiver ens praksis.
Velkommen til Kunst & Kundskab - en podcast for dig, der skaber med både hjerte og hoved.
Vært: Katrine Ejby Bidstrup
Redaktør: Henriette Hellstern
Velkommen til Kunst & Kundskab - en podcast for dig, der skaber med både hjerte og hoved.
Episode 6: Fællesskab og arbejdsvilkår i klassisk musik og scenekunst
🎙️ Kunst & Kundskab præsenteres af De Kreatives Forretning.
I denne episode har vi besøg af Signe Sylvester, kaospilot og erfaren rådgiver indenfor karriereudvikling og bæredygtigt arbejdsliv i kunst- og kulturbranchen.
Vi dykker ned i, hvordan kunsten bliver stærkere, når kunstnerne trives – og hvordan du som kreativt menneske kan bygge meningsfulde netværk og lægge en langsigtet plan for dit virke.
Vært og redaktør: Henriette Hellstern.
Tak fordi du lytter med til Kunst & Kundskab – en podcast for dig, der skaber med både hjerte og hoved.
Episode 5: SamtaleBanko
I denne episode kan du opleve SamtaleBanko live fra Kulturmødet Mors 2025. Bankomutter er ikon, sanger og sangskriver Marie Carmen Koppel, som med erfaren, sjov og ærlig stil, leder panelet gennem en levende debat.
Episode 4: Kunstnerisk udvikling
I denne episode dykker vi ned i kunstnerisk udvikling, fejl, mod og inspiration. Lyt med når rådgiver Henriette Hellstern deler ud af sin erfaring fra et liv som billedkunstner
Episode 3: Motivation, trivsel og skaberrum
I denne episode dykker vi ned i kunsten at skabe – og at trives, mens vi gør det. Rådgiver Katrine Bidstrup deler ud af sin viden om, hvordan man som kreativ bevarer høj trivsel i arbejdslivet. Vi taler om indre og ydre motivation, skaberrum og om de første skridt i livet som nyuddannet kunstner.Katrine forener det bedste fra to verdener med en baggrund i erhvervspsykologi fra CBS og som keramisk billedhugger fra Kunstakademiet.Velkommen til Kunst & Kundskab – en podcast for dig, der skaber med både hjerte og hoved.
Episode 2: Et Bæredygtigt arbejdsliv
En samtale om stamina, netværk og bæredygtighed med Signe Sylvester
Episode 1: Optakt og smagsprøver
I denne episode møder du din nye vært Henriette Hellstern, billedkunstner , kurator, kulturskribent og erfaren rådgiver indenfor kunstnerisk udvikling.
Hør klip fra de første episoder af Kunst & Kundskab, hvor du møder alle rådgiverne fra Kooperativet De Kreatives Forretning, som hjerteligt og ærligt deler ud af deres viden og erfaring fra forskellige områder af kulturbranchen.
Teaser: Kunst & Kundskab
Kunst & Kundskab
🎙️ Velkommen til en podcast fyldt med viden, inspiration og gode råd til dig, der arbejder i kunst- og kulturbranchen. Her dykker vi ned i arbejdslivets mange facetter med udgangspunkt i de særlige vilkår og muligheder, der følger med et kreativt virke.
Podcasten præsenteres af De Kreatives Forretning og byder på samtaler med et bredt udvalg af gæster - fra udøvende kunstnere og dygtige rådgivere, til sprudlende netværk og vedholdende selvstændige, med vidt forskellige baggrunde. Fælles for dem alle er ønsket om at skabe et bæredygtigt arbejdsliv, hvor der er plads til evig udvikling og høj professionalisme.
Lyt med og få nye perspektiver, brugbare redskaber og masser af inspiration til din egen vej i det kreative felt.
Kunst & Kundskab - en podcast for dig, der skaber med både hjerte og hoved.
Vi laver en ny podcast: Kunst & Kundskab
En podcast med viden, inspiration og gode råd til dit arbejdsliv i kunst- og kulturbranchen.