Tilbage til Alle begivenheder

Workshop: Det sammensatte arbejdsliv i filmbranchen

Hvordan får man som kreativ freelancer et arbejdsliv, der både giver mening og kan hænge sammen økonomisk?

Det kan du blive meget klogere på når Signe Sylvester kommer forbi Filmværksted Aarhus og VIA Multiplatform Storytelling and Production.
Til workshoppen kommer du til at arbejde med de helt konkrete valg og overvejelser, der følger med livet som selvstændig i film- og mediebranchen. Målet er at give dig et bedre overblik over din rolle, værdiskabelse og muligheder for at forme en bæredygtig hverdag - både fagligt og økonomisk.

Workshoppen tager fat i spørgsmål som:
Hvem skaber du værdi for? Hvordan hænger relationen mellem kunstner, kunde og publikum sammen? Og hvordan kan du bygge en model, der gør det lettere at forstå, prioritere og udvikle det arbejdsliv, du ønsker dig? Gennem oplæg, øvelser og visuelle redskaber får du mulighed for at kortlægge dit eget udgangspunkt og få et klarere sprog for dine mål og forventninger.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • At afklare, hvilke kunder og publikum du gerne vil række ud til

  • At sætte ord på, hvilken værdi du skaber – og hvordan den udveksles i praksis

  • At udvikle en enkel, visuel model for et meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv som freelancer

  • At forstå, hvordan dine drømme og forventninger kan omsættes til konkrete handlinger

Signe Sylvester stiftede i 2018 Den Kreative Forretning for at hjælpe kunstnere og kreative med at skabe et arbejdsliv, der både er bæredygtigt og realistisk. Hun er uddannet i Enterprising Leadership hos Kaospiloterne og i Kunsthistorie på Københavns Universitet. Signe arbejder især med afklaring: Hvad vil du? Hvad forventer du? Og hvordan kan du bedre tage styringen i dit kreative virke?

Hvem er workshoppen for?
Workshoppen er åben for alle, og den er både relevant for dig, som overvejer eller drømmer om en karriere i film- og mediebranchen for dig, der lige er startet på din professionelle karriere.

Tilmelding
Det er gratis at deltage - du skal bare huske at tilmelde dig her: https://www.afv.dk/events

Forrige
Forrige
10. marts

Kompetenceforløb Ovation (marts)